Danskeksamen overstået!

Så fik jeg oversået den første eksamen, og jeg tror det gik godt. Derudover fik jeg 10 for min OSO-opgave, så det var også dejligt.

Kender I det, hvor man bare er så stresset, at alt bare går imod én? Det er som om hele Verden hader én, og så snart en enkelt lille ting går galt, bryder universet sammen omkring ens ører. Og så kører det ellers bare i ring. Jeg plejer ellers aldrig at have eksamensstress eller angst, men i dag gik det hele bare galt. Her er et lille glimt ind i mine tanker omkring kl. 9 i morges:


Jeg er ked af det. Jeg er træt. Det kommer til at gå galt til eksamen når jeg er så træt. Jeg kan ikke finde inspiration, når jeg er tæt på at tude. Jeg går fuldstændig død, og to timer til en stil bliver slet ikke nok. For første gang får jeg under 10 for en stil. Og så til eksamen. Så bliver jeg endnu mere ked af det. Og vil bare gerne lægge mig til at sove. Jeg er ked af det. Jeg er træt. Jeg vil hjem.

Tja, sådan kan man jo have det nogle gange, men jeg er glad for, at det er overstået nu, og jeg sagtens kunne finde inspiration. Everything went better than expected.  

Eksamen

Nøj, hvor er jeg stresset lige nu!
Jeg faldt først i søvn kl. 1 i nat, fordi jeg skulle med min veninde på skadestuen, men da jeg først skal til prøve kl. 12, havde jeg regnet med at kunne sove lidt her til formiddag. Men vi skal så åbenbart gøre rent, så nu har jeg to timer til at sove, pakke, gå i bad og tage i Fakta. Fedt.
Lige nu ligger jeg bare og venter på, at min kæreste kommer op til mig. Uden ham kan jeg ikke falde i søvn, jeg er alt for meget oppe at køre.
I stedet har jeg nu fået pakket det meste, og min plan for de næste 140 minutter lyder således:
1. Sove indtil kl. 9.40
2. Tage i Fakta
3. Gå i bad
Jeg håber jeg kan nå det, nu vil jeg bare gerne sove.
Det er bare så svært, at falde i søvn, når man ligger og er stiktosset på én.

10 ting

10 ting jeg har lavet i dag:
1. Sovet
2. Spist morgenmad
3. Skrevet blog
4. Spist chokoladekiks
5. Snakket med en fremmed mand
6. Skrevet med min kæreste
7. Skrevet med min ven
8. Hørt musik
9. Spist bolscher
10. Tænkt

10 ting der kan gøre mig glad:
1. Min hund
2. Musik
3. Mine venner
4. Mine veninder
5. Min kæreste
6. Min familie
7. Skoven
8. At gå en tur alene
9. At få ros
10. At få noget til at lykkes

10 hjemmesider jeg bruger:
1. blogspot.com
2. facebook.dk
3. woman.dk
4. 9gag.com
5. ekstrabladet.dk
6. gosupermodel.tv2.dk
7. ihimlen.dk
8. pointlesssites.com
9. google.com
10. stumbleupon.com

Vennerne

Her begynder min rigtige blog så. Jeg vil forsøge at skrive så tit som muligt, men jeg tør ikke love, at jeg får tid hver dag.

Er du 100% sikker på, at du vil det her forhold? Stop her. Kig væk et øjeblik, og tænk. Vent lidt endnu. Bare tag dig god tid til at tænke over det - jeg venter bare. Enten ja eller nej.

Hvis svaret er nej, synes jeg bare du skal gå. Lad være med at læse resten af brevet, bare stop her, find mig og gør forholdet forbi. Det er bedst for os begge.

Hvis svaret derimod er ja, er der lige nogle ting jeg vil fortælle dig, og snakke med dig om. For jeg vil også gerne forholdet. Men for at jeg skal kunne fortsætte forholdet, bliver der nødt til at ske nogle ændringer. Både fra din og fra min side. Men før du forholder dig til min vinkel på forholdet, må du tage nogle forbehold. Lad være med at tage det her som kritik. Måske ser du det som en angreb, men husk så: Grib angrebet og giv mulighederne en chance.

Hold på hat og briller, for nu skal du med på en rutschetur rundt i mit følelsesregister.

Vi starter i den glade afdeling. Når du siger, at du elsker mig, at jeg er dejlig, er det her alle sommerfuglene letter. De griner, synger, og glemmer alt ondt i hele Verden. De har det i det hele taget fantastisk. Det er det har jeg altid har drømt om. Og du gør det til virkelighed. Det lyder måske som et Utopia i dine ører, men det er den rene, skære virkelighed. Og det er kun toppen af isbjerget. Det der gør mig allermest glad, er når du fortæller mig, at du vil stoppe med at ryge, du vil stoppe med natterend, du vil komme til timerne. Og alt sammen kun på grund af MIG. Du vil gøre det for min skyld. Lille ubetydelige mig.

Her når sommerfuglene op i uanede højder. De flyver allesammen rundt og siger små pling-lyde, som når man slår med en hammer i Tivoli og en lille kugle rammer klokken i toppen. For det her er toppen. Her kan sommerfuglene ikke nå højere op. Det her er toppen af kærlighed.

Men hold godt fast, for nu går det ned ad bakke! Først ryger der et par timer i ny og næ. Så bliver der røget, efter to hele måneder uden. Jeg skal endda selv finde ud af det, selvom vi havde en aftale. 3 cigaretter om ugen, lover du mig. Men det holder ikke engang to dage, og så kan aftalen jo alligevel være ligemeget.

Her er vognen i rutschebanen efterhånden nået et godt stykke ned mod bunden. Men ikke helt, der mangler lige noget. En sidste ting. Ingen natterend ud af bygningen i to uger? Det holder fra mandag til torsdag i den første uge.

Lige som man troede, at vognen var nået helt ned i kuldkælderen, så langt ned den kunne komme, tager den et skarpt sving ind i en bælgmørk grotte. Her ved man ikke hvad der venter én, her kan alt ske. Herinde bliver vognen kastet fra side til side, og pludselig tager den et stort dyk nedad. Du dropper vores aftale, for at tage på natterend ned til dine venner.

Efterhånden har du først tid til mig kl. 21. Ud over det, ses vi kun til morgen- og middagsmad. Nogle gange i 10-pausen og nogle gange til aftensmad. Når vi så skal ses kl. 21 er forventningerne høje. Jeg har ikke set dig siden middag, altså for 8 og en halv time siden. Men jeg skal være heldig, hvis du kommer på klokkeslettet... Eller ikke lige skal have et bad... Eller ikke lige er for træt og hellere vil sove.

Men så er det godt, at vi har en aftale i nat. Vi ligger og hygger, og du er Jordens dejligste fyr. Ingen kan gøre mig gladere end du kan. Og ingen kan såre mig mere. Vennerne ringer. "Kommer du ikke ned til os?", "Bailer!" og "Det tager kun et kvarter!" Og du giver efter. Jeg må lægge mig til at sove alene.

Prøv engang at vende den om. Hvad hvis du var sammen med mig hele dagen indtil kl. 21? Der kunne du så være sammen med dine venner, men du er træt og vil egentlig hellere sove. Du kan ikke rigtig koncentrere dig om dem. Du lægger dig til at sove, for I skal jo alligevel være sammen efter lærerene er gået. Men der ringer jeg og spørger om du ikke lige kommer op til mig. Du siger til drengene, at de bare kan lægge sig til at sove, du kommer tilbage kl. 4, så kan I stadig nå at sove sammen, som I jo havde aftalt. Derefter går du op til mig.

Drengene ville syntes du var nederen og tage afstand til dig.

Alligevel føler jeg, at du tager for givet, at jeg stadig er der næste dag. Og dagen efter. Og dagen efter igen.

Jeg har brug for opmærksomhed! Måske er jeg for opmærksomhedskrævende, hvad ved jeg? Én ting, jeg med sikkerhed ved, er at jeg ikke kan leve med det her i længden. Jeg er aldrig rigtig glad, når jeg er sammen med dig, fordi jeg halvt om halvt forventer, at du skrider lige om lidt.

Du fortæller mig, at du ikke har lyst til at gå fra mig om natten, du har dårlig samvittighed og at du virkelig ikke har lyst til at forlade mig, når jeg er ked af det.

Et lille håb spirer, vognen i rutschebanen sætter farten lidt op. Men du tager afsted alligevel.

Jeg skal arbejde på at være gladere, når jeg er sammen med dig, din lækre steg. Jeg skal grine, smile og pjatte, ligesom jeg altid gjorde i starten. Du skal opleve den samme side af mig, som alle andre gør. Fordi jeg elsker dig. Det gør jeg virkelig.

Hvis du vil give mig lidt mere af din tid, lover jeg at give dig lidt mere af mit gode humør. Jeg lover det. Og jeg holder hvad jeg lover.

Jalousi

Kender du den dér stikkende fornemmelse, man kan få i brystet nogle gange? Den starter nærmest i maven og breder sig hele vejen op gennem kroppen og ender i brystet - eller nærmere hjertet. Det føles som en hel masse små, stikkende myg eller bier, der sværmer omkring inde i min krop. Selvom de ikke er rare - selvom det gør ondt, at de er der - er det alligevel min skyld, at de findes. Det er min egoisme - min selvcentrering - der gør, at de små stikkere bliver fremkaldt. De kommer for det meste kun frem, når du er sammen med hende, snakker med hende, rør ved hende. Men også nogle gange hvor jeg bare tænker tilbage på situationer, hvor du har snakket med en anden.

Jeg tror faktisk, at de summende, stikkende tingester, findes i min mave, mit bryst, mit hjerte hele tiden. Det meste af tiden sover de bare. Når du rør ved mig, trækker bierne, myggene, brumbasserne sig tilbage. Viger for nogle andre insekter - sommerfuglene. Men så snart det er hende der får dét blik, vågner stikkerne op til dåd. De prikker, stikker og gør skade som sindssyge.

Det er egentlig noget underligt noget. Jeg kan rigtig godt lide hende. Hun er utrolig sød og tilmed min gode veninde. Men sådan ser stikkerne slet ikke på hende. Hun er en trussel, til fare for sig selv og andre (læs: mig).

Jeg tror, at stikkerne stikker, for at advare dig mod hende: "Husk nu, at hun kan være til skade for sig selv og andre (læs: dit og mit forhold)." Det er bare synd, at de stikker i den forkerte person. JEG ved jo godt, at hun er én du skal holde dig væk fra. Jeg kan bare ikke give advarslen videre. Det burde være dig de stak i. Så kunne du måske lære, at holde dig væk fra sådan nogle farlige nogle som hende, i fremtiden.

Forelskelse

Kender du den dér kildrende følelse, man får i maven nogle gange? Det føles som en hel masse små insekter der flyver, kravler, hopper rundt inde midt i kroppen. Hvordan er de kommet derind? Hvad laver de derinde? Og først og fremmest: Hvorfor i al verden er de i min mave?

Det er praktisk taget din skyld, at de er der. Hver gang du er i nærheden, også selvom det kun er i nærheden af mine tanker, bliver de små insekter helt vilde. Måske har du gjort dem ondt, og de vil ud og have hævn? Eller også er det ikke kun mig, du er sød overfor. Måske er de små sommerfugle, tusindben, edderkopper i virkeligheden helt vilde efter at komme ud til dig, bare fordi du er sød imod dem.

Jeg tror faktisk, at dyrene kan tale. Måske består de i virkeligheden bare af ord. Hver gang jeg er sammen med dig, siger jeg dumme ting. Jeg griner hysterisk af ting der ikke er sjove. Jeg er overbevist om at det er insekternes skyld - hvad skulle det ellers være? De kribler op gennem min hals og kommer ud af min mund som ord. Det er derfor jeg nogle gange siger nogle underlige ting. I virkeligheden er det slet ikke mig der siger dem. Bare så du ved det.

Nogle gange kan de små dyr helt give mig kvalme. De bliver hyperaktive hver gang jeg tænker på eller ser dig, og så længe de fiser rundt indeni mig kan jeg li'som ikke tænke på andet! Og når mine tanker bliver ledt hen på de små insekter, leder dyrene automatisk tankerne videre til dig. På den måde går det bare i ring! De små sataner fremkalder billeder i mit hoved, hvor du ligger og holder om mig, nusser mig. Engang imellem kysser du mig.

Det er sikkert bare fordi de gerne vil tættere på dig. Måske vil de have mig til at kysse dig, bare så de kan kravle, flyve, løbe op gennem mit spiserør, ud gennem min mund og over i din. De vil helt sikkert overtage din krop - nøjagtigt som de har overtaget min. Det skal de ikke få lov til! Ikke dig! Jeg holder mig væk fra dig, for din egen skyld. Det må være det bedste for alle parter.

Insekterne protesterer nu, kan jeg mærke. De vil ikke lade mig holde mig tilbage. Jeg må.. Jeg MÅ bare have dig!

Kærlighed

Wow. Hvordan kan ét ord betyde så mange forskellige ting? Og skabe så mange forskellige følelser? Nogle gange kan man blive i tvivl, om man egentlig elsker den man siger, man elsker. Måske elsker man i virkeligheden en anden?
Ham dér ville kunne gøre mig gladere. Vi har mere tilfælles og vi minder mere om hinanden. Desuden er vi gode venner, så jeg ved at vi fungerer sammen. Som fod i hose.

Græsset er altid grønnere på den anden side. Men så er det godt, at man engang imellem kan stoppe op og tænke: "Hvad fanden har jeg gang i? Var jeg virkelig så tæt på, at forlade den jeg elsker for en sølle gammel flirt? En god ven?", og så vende tilbage til virkeligheden og ikke mindst kærligheden, med mange flere sunde tanker og SÅ meget mere kærlighed at give ud af. Til den man i virkeligheden elsker. Ham, jeg i virkeligheden ville gøre ALT for.

Joe Purdy

Jeg bringer lige nogle gamle tanker, fra min lille hemmelige bog. Dette og de næste tre indlæg vil være lidt forældede, men jeg syntes lige I skulle have fornøjelsen af at læse dem alligevel, da det er noget der betyder en del for mig.

Hvor har du dog været hele mit liv, Joe? Du er den eneste sanger, jeg  nogensinde har hørt, der kan lægge SÅ meget følelse ind i én sang. Den første linje lyder, og jeg sidder tryllebundet med blanke øjne, og kan slet ikke slippe teksten.
En af dine sange (Why You) har jeg endda ikke hørt halvdelen af. Simpelthen fordi teksten var ladet med så mange følelser og de passede så perfekt på mig. Jeg ville have siddet og tudet i sofaen, hvis jeg bare havde hørt 10 sekunder mere af sangen. Tak, Purdy, med sangen "Why You" har du reddet mit forhold. Jeg skylder dig alt.

Tykke og tynde

Når folk (med normal kropsstrørrelse, vel at mærke) klager over, at de gerne vil tabe sig, kan jeg ikke lade være med at undre mig og blive en smule ked af det. For ønsker de virkelig at blive tynde? Ønsker de virkelig at gå rundt og ligne levende skeletter? Ønsker de virkelig at se ud ligesom mig? Det tror jeg virkelig ikke.

Man går ikke hen til en overvægtig og siger: "Hold da fast du er fed, du trænger da vist til at tabe dig. Har du en sygdom siden du vejer så meget? Ellers kan man da ikke være så tyk!" Hvis man siger sådan, kigger folk skævt til én. Man er uhøflig, og det er ikke acceptabelt. Og selvfølgelig skal det være sådan!
Det der så undrer mig er, at det er i orden, hvis nogen siger noget lignende til mig: "Hold da fast du er tynd, du trænger da vist til at tage på. Har du en sygdom siden du vejer så lidt? Ellers kan man da ikke være så mager!" Det er i orden, fordi alle alligevel har de tanker. Det er ikke på samme måde et tabu at være så tynd. Alle modellerne på catwalken er tynde, derfor ser folk det måske som om de giver mig et kompliment. Men når de i næste øjeblik sidder og snakker med deres venner om, hvor klamt det ser ud, at man kan se modellernes ribben, og hvor grimme deres ben er, har jeg faktisk svært ved at se komplimentet i det.

47% af den voksne danske befolkning har et BMI på over 25, og ligger derfor inden for betegnelsen "overvægtig". Overvægtige har man vænnet sig til. Man går ikke over til en overvægtig person, og siger at h*n er fed. Derimod er det ganske normalt, at gå hen til "en tynd", og sige at hun har sygeligt tynde ben, eller sige højlydt, at det er decideret klamt, at veje 45 kg som 16-17-årig.

Men hvorfor er der den forskel? Tynde mennesker kan også skamme sig over deres vægt. Tynde mennesker har også følelser... Jeg er også et menneske...