Det er praktisk taget din skyld, at de er der. Hver gang du er i nærheden, også selvom det kun er i nærheden af mine tanker, bliver de små insekter helt vilde. Måske har du gjort dem ondt, og de vil ud og have hævn? Eller også er det ikke kun mig, du er sød overfor. Måske er de små sommerfugle, tusindben, edderkopper i virkeligheden helt vilde efter at komme ud til dig, bare fordi du er sød imod dem.
Jeg tror faktisk, at dyrene kan tale. Måske består de i virkeligheden bare af ord. Hver gang jeg er sammen med dig, siger jeg dumme ting. Jeg griner hysterisk af ting der ikke er sjove. Jeg er overbevist om at det er insekternes skyld - hvad skulle det ellers være? De kribler op gennem min hals og kommer ud af min mund som ord. Det er derfor jeg nogle
gange
siger nogle underlige ting. I virkeligheden er det slet ikke mig der siger dem. Bare så du ved det.
Nogle gange kan de små dyr helt give mig kvalme. De bliver hyperaktive hver gang jeg tænker på eller ser dig, og så længe de fiser rundt indeni mig kan jeg li'som ikke tænke på andet! Og når mine tanker bliver ledt hen på de små insekter, leder dyrene automatisk tankerne videre til dig. På den måde går det bare i ring! De små sataner fremkalder billeder i mit hoved, hvor du ligger og holder om mig, nusser mig. Engang imellem kysser du mig.
Det er sikkert bare fordi de gerne vil tættere på dig. Måske vil de have mig til at kysse dig, bare så de kan kravle, flyve, løbe op gennem mit spiserør, ud gennem min mund og over i din. De vil helt sikkert overtage din krop - nøjagtigt som de har overtaget min. Det skal de ikke få lov til! Ikke dig! Jeg holder mig væk fra dig, for din egen skyld. Det må være det bedste for alle parter.
Insekterne protesterer nu, kan jeg mærke. De vil ikke lade mig holde mig tilbage. Jeg må.. Jeg MÅ bare have dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar