Er du 100% sikker på, at du vil det her forhold? Stop her. Kig væk et øjeblik, og tænk. Vent lidt endnu. Bare tag dig god tid til at tænke over det - jeg venter bare. Enten ja eller nej.
Hvis svaret er nej, synes jeg bare du skal gå. Lad være med at læse resten af brevet, bare stop her, find mig og gør forholdet forbi. Det er bedst for os begge.
Hvis svaret derimod er ja, er der lige nogle ting jeg vil fortælle dig, og snakke med dig om. For jeg vil også gerne forholdet. Men for at jeg skal kunne fortsætte forholdet, bliver der nødt til at ske nogle ændringer. Både fra din og fra min side. Men før du forholder dig til min vinkel på forholdet, må du tage nogle forbehold. Lad være med at tage det her som kritik. Måske ser du det som en angreb, men husk så: Grib angrebet og giv mulighederne en chance.
Hold på hat og briller, for nu skal du med på en rutschetur rundt i mit følelsesregister.
Vi starter i den glade afdeling. Når du siger, at du elsker mig, at jeg er dejlig, er det her alle sommerfuglene letter. De griner, synger, og glemmer alt ondt i hele Verden. De har det i det hele taget fantastisk. Det er det har jeg altid har drømt om. Og du gør det til virkelighed. Det lyder måske som et Utopia i dine ører, men det er den rene, skære virkelighed. Og det er kun toppen af isbjerget. Det der gør mig allermest glad, er når du fortæller mig, at du vil stoppe med at ryge, du vil stoppe med natterend, du vil komme til timerne. Og alt sammen kun på grund af MIG. Du vil gøre det for min skyld. Lille ubetydelige mig.
Her når sommerfuglene op i uanede højder. De flyver allesammen rundt og siger små pling-lyde, som når man slår med en hammer i Tivoli og en lille kugle rammer klokken i toppen. For det her er toppen. Her kan sommerfuglene ikke nå højere op. Det her er toppen af kærlighed.
Men hold godt fast, for nu går det ned ad bakke! Først ryger der et par timer i ny og næ. Så bliver der røget, efter to hele måneder uden. Jeg skal endda selv finde ud af det, selvom vi havde en aftale. 3 cigaretter om ugen, lover du mig. Men det holder ikke engang to dage, og så kan aftalen jo alligevel være ligemeget.
Her er vognen i rutschebanen efterhånden nået et godt stykke ned mod bunden. Men ikke helt, der mangler lige noget. En sidste ting. Ingen natterend ud af bygningen i to uger? Det holder fra mandag til torsdag i den første uge.
Lige som man troede, at vognen var nået helt ned i kuldkælderen, så langt ned den kunne komme, tager den et skarpt sving ind i en bælgmørk grotte. Her ved man ikke hvad der venter én, her kan alt ske. Herinde bliver vognen kastet fra side til side, og pludselig tager den et stort dyk nedad. Du dropper vores aftale, for at tage på natterend ned til dine venner.
Efterhånden har du først tid til mig kl. 21. Ud over det, ses vi kun til morgen- og middagsmad. Nogle gange i 10-pausen og nogle gange til aftensmad. Når vi så skal ses kl. 21 er forventningerne høje. Jeg har ikke set dig siden middag, altså for 8 og en halv time siden. Men jeg skal være heldig, hvis du kommer på klokkeslettet... Eller ikke lige skal have et bad... Eller ikke lige er for træt og hellere vil sove.
Men så er det godt, at vi har en aftale i nat. Vi ligger og hygger, og du er Jordens dejligste fyr. Ingen kan gøre mig gladere end du kan. Og ingen kan såre mig mere. Vennerne ringer. "Kommer du ikke ned til os?", "Bailer!" og "Det tager kun et kvarter!" Og du giver efter. Jeg må lægge mig til at sove alene.
Prøv engang at vende den om. Hvad hvis du var sammen med mig hele dagen indtil kl. 21? Der kunne du så være sammen med dine venner, men du er træt og vil egentlig hellere sove. Du kan ikke rigtig koncentrere dig om dem. Du lægger dig til at sove, for I skal jo alligevel være sammen efter lærerene er gået. Men der ringer jeg og spørger om du ikke lige kommer op til mig. Du siger til drengene, at de bare kan lægge sig til at sove, du kommer tilbage kl. 4, så kan I stadig nå at sove sammen, som I jo havde aftalt. Derefter går du op til mig.
Drengene ville syntes du var nederen og tage afstand til dig.
Alligevel føler jeg, at du tager for givet, at jeg stadig er der næste dag. Og dagen efter. Og dagen efter igen.
Jeg har brug for opmærksomhed! Måske er jeg for opmærksomhedskrævende, hvad ved jeg? Én ting, jeg med sikkerhed ved, er at jeg ikke kan leve med det her i længden. Jeg er aldrig rigtig glad, når jeg er sammen med dig, fordi jeg halvt om halvt forventer, at du skrider lige om lidt.
Du fortæller mig, at du ikke har lyst til at gå fra mig om natten, du har dårlig samvittighed og at du virkelig ikke har lyst til at forlade mig, når jeg er ked af det.
Et lille håb spirer, vognen i rutschebanen sætter farten lidt op. Men du tager afsted alligevel.
Jeg skal arbejde på at være gladere, når jeg er sammen med dig, din lækre steg. Jeg skal grine, smile og pjatte, ligesom jeg altid gjorde i starten. Du skal opleve den samme side af mig, som alle andre gør. Fordi jeg elsker dig. Det gør jeg virkelig.
Hvis du vil give mig lidt mere af din tid, lover jeg at give dig lidt mere af mit gode humør. Jeg lover det. Og jeg holder hvad jeg lover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar